
KOLD HEKSEHAVE
Formålet med at anlægge en heksehave på Kold College anlægsgartneruddannelsen er at forsøge give et bedre bud på en biodiversitetsfremmende løsning, end det at så frøblandinger i grus, som der i vores studier i de tidligere hovedforløb har vist sig at være misforståede bud på en løsning den vej. Mange folk finder bedene grimme og ønsker dem fjernet og der sker alt for nemt en monokultur og eftersåning er en stor ting. Der er ikke brugt meget tid på at sætte sig ind i området med hensyn til flora, fauna og jordbundsforhold. Det virker til at være lidt ligesom at så i blinde. I stedet for at hoppe på bølgen med dem der siger at det gælder om at vænne folk til grimme bede, prøver vi at anerkende at menneskeskabt beplantning er et behov for at skabe smukhed i former som vi kan forstå. At tæmme naturen i en form for grønt maleri med en ramme. Men hvis vi skal tæmme naturen samtidig med at vi skal give naturen små bistroer i vores pryd, må vi også sætte os bedre ind i hvad der er brug for. Vi vil samle et bed der har en brugsfunktion, en prydfunktion og en biodiversitetsfremmende evne.
Hvis du kan få biodiversitet til at rime på heksehave og pentagram - så er alle døre åbne.
Hekse/gartner
Datidens hekse og nutidens gartnere deler flere fællestræk end man måske først skulle tro. Selvom de to grupper synes at tilhøre forskellige verdener, er der en spændende parallel mellem dem, der kaster lys over forbindelsen mellem mennesket, naturen og helbredelse.
I datiden blev hekse ofte betragtet som mystiske og frygtindgydende skikkelser, der besad en dyb forståelse for planter og naturlige elementer.
De brugte deres viden til både helbredelse og besværgelser.
Nutidens gartnere deler en lignende lidenskab for naturen og dens skatte. De dyrker og plejer en mangfoldighed af planter og de bliver skolet i at sammensætte planter i et bed efter højde, farve, blomstringstid, jordbundsforhold og nu også efter hjemmehørende og god eller dårlig nektar kilde.
En nyere tendens i hele vores samfund handler om den selvforsynende tankegang, og inden for planteverdenen vil vi gerne ud og sanke vores egne urter til te, kryddersnaps eller et alternativ til tobak.
I nutiden forener vi heksenes uendelig store viden om de enkelte urter og det moderne menneskes nysgerrighed og stræben efter dyb enkelthed. Man ønsker at kende naturen som et apotek, hvad skal man lade efter for at få et skud c-vitamin eller hvilken urt kan løfte mørkets dystre vinterdepression.
I vores projekt Kold Heks vil vi som anlægsgartnere lufte de gamle rødder for at for at skabe liv til den gamle eller delvis glemte viden.
Således kan man med rette kalde datidens hekse for nutidens gartnere, da begge grupper, hver på deres måde, forvalter og plejer en dyb forbindelse til naturen for at skabe helhed og balance.
Vi håber at det at placere en heksehave på Kold College som en del af vores afslutning af fjerde hovedforløb af anlægsgartneruddannelsen, kan være med til at så lidt nysgerrighed i andre senere studerende, på urter og blomster som der ikke normalt bliver tænkt på i design af haver. Man kunne sagtens forestille sig planter som kunne være gode bud på hjemmehørende planter til insekterne og altså et godt bud på at biodiversitetsbedene ikke kun bør være frøblanding i grus. Dette er en demonstration i, at æstetikken sagtens kan vægtes ligeså højt som ønsket om at være med på bølgen af insekthjælperne.
Med en heksehave på Kold College kan man nu sætte sig lidt mere ind i de forskellige planter og symbolik, der er forbundet med folkemedicinske haver, og hvordan de afspejler tidligere tiders tro og skikke. Måske er det studier, der er så sjove, at det giver lyst til at tænke biodiversitet, folkemedicin og selvforsyningstanker ind i planlægningen af design af almindelige haver.
Vi har en fornemmelse for at der i nær fremtid kommer en hær af plante/urteelskende unge mennesker til Kold College og vil være anlægsgartnere og her er vores bud på en velkomst.
