
PLEJEPLAN
PLEJEPLAN
Græsarealer:
Brugsplæne må have en græshøjde på 4-8 cm.
Omkring faste elementer som fx bedkant af brænde eller brosten må græshøjden max være 15 cm.
Græsafklip må ligge i klumper i størrelsen 5x5 cm pr. m2.
Staudebedene:
Stauderne klippes ned i marts.
Vi anbefaler at man laver bioklip med hækkeklipper, altså at man klipper den enkelte staude ned i mindre stykker og lader afklip ligge på jorden i bedet som en slags dækbark for at forhindre ukrudt.
Vi klipper først ned i marts, så insekter har mulighed for at overvintre i de afblomstrede stauder.
Piksten og grusarealer:
Holdes rene for ukrudt vha. gasbrænder i marts og oktober. Hvis ukrudtet skulle nå at gå i blomst på områderne, skal det håndluges ved et alligevel planlagt besøg.
Rive grusarealer:
Der skal rives i marts og oktober for at få evt. planteaffald væk. Det anbefales at rive fra græsområdet og ind mod centrum. Evt. overskydende grus vil så ikke havne i græsplænen, men mellem piksten hvor der i forvejen er grus.
